Jagtens historie i Danmark
Kort svar: I jægerstenalderen var jagt og indsamling den vigtigste næringsvej i Danmark, indtil jordbruget kom for cirka 4.000 år siden. Fra omkring år 1000 blev retten til at jage gradvist forbeholdt kongen og adelen. Jagtloven af 1851 ophævede privilegierne og knyttede jagtretten til ejendomsretten igen. Jagttegnet blev indført i 1922, og siden 1941 har alle jægere skullet indberette deres udbytte. Kilder: Lex: jagt og DCE, Aarhus Universitet.
Tidslinje: jagt i Danmark
| Tid | Hvad skete der | Kilde |
|---|---|---|
| Jægerstenalderen, indtil ca. 4.000 år siden | Jagt og især indsamling er den vigtigste næringsvej. Fund fra bopladser og køkkenmøddinger viser et varieret byttevalg, og skeletter af urokser, der er ramt af flere pile, viser, at jagt blev drevet i fællesskab. | Lex |
| Fra jordbrugets indførsel | Jagten får en ny rolle som kontrol af skade- og rovdyr, også kaldet regulerende jagt. Store rovdyr som bjørn og ulv bliver holdt nede eller udryddet. | Lex |
| Ca. år 1000 | De første indskrænkninger i jagtretten. Sandsynligvis blev hjortevildtet forbeholdt den herskende klasse. | Lex |
| 1223 | Valdemar Sejr tages til fange i forbindelse med en jagt på Lyø. | Lex |
| 1500–1700-tallet | Kongen opretter vildtbaner, dvs. store områder, hvor al jagt er forbeholdt kongen og hans jagtfolk. I slutningen af 1700-tallet er jagten på land stort set forbeholdt konge og adel. | Lex |
| 1699 | Christian 5.s død sættes i forbindelse med en ulykke under parforcejagt i Jægersborg Dyrehave. | Lex |
| 1851 | Jagtloven af 1851 ophæver privilegierne, og jagtretten knyttes igen til ejendomsretten. | Lex |
| 1922 | Jagttegnet indføres. Det første år løses 64.420 jagttegn, lidt under 2 % af befolkningen. | Lex |
| 1941 | Den Danske Vildtudbyttestatistik begynder. Alle, der går på jagt, skal indberette deres årlige udbytte. | DCE |
| 1960'erne | Man forsøger at udrydde ræven i Sønderjylland, fordi der er fare for, at hundegalskab skal komme ind i landet sydfra. | Lex |
| 1992 | Danmarks Jægerforbund stiftes som en sammenslutning af Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening. | Lex |
| 1993 | Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning vedtages. Det er den lov, der i dag gælder i en senere bekendtgjort udgave (LBK nr. 639 af 26/05/2023). | Retsinformation, LBK 639/2023 |
| 2024 | Store hjortevildt (kron-, då- og sikavildt) må jages med bue. Hvorfor årstallet: Den historiske bekendtgørelse fra 2022 undtog disse arter, mens den gældende BEK 1479/2023 kun undtager muflon og vildsvin. | SGAV: Buejagt, BEK 1479/2023 |
Fra næringsvej til kongens privilegium
Ifølge Lex var jagt og indsamling den vigtigste måde at skaffe føde på i jægerstenalderen, indtil jordbruget blev indført for cirka 4.000 år siden. Derefter blev jagt i højere grad et middel til at holde skade- og rovdyr nede. Bjørn og ulv blev holdt nede eller udryddet.
Fra omkring år 1000 begyndte indskrænkningerne. Bønder, præster og borgere fik gradvist flere begrænsninger på retten til jagt og fangst, og krybskytteri blev straffet strengt. I 1500-, 1600- og 1700-tallet begrænsede kongen også adelens jagt, bl.a. med vildtbaner, hvor al jagt var forbeholdt kongen. Lex beskriver jagten som en del af opdragelsen til kriger for konge og adel, og nævner Valdemar den Store som ivrig falkejæger.
1851: jagtretten følger jorden igen
Med Jagtloven af 1851 blev konge og adels privilegier ophævet, og jagtretten blev igen knyttet til ejendomsretten. Sådan er det stadig: Ifølge den gældende jagtlov tilkommer jagtretten på en ejendom ejendommens ejer (§ 14). Den kan overdrages for højst 30 år ad gangen (§ 20, stk. 2) men ikke varigt adskilles fra ejendomsretten (§ 20, stk. 1). Lex skriver, at hver ny jagtlov siden 1851 har strammet reglerne, fordi der er kommet flere jægere, bedre våben, større mobilitet og mere fritid.
1922 og 1941: jagttegn og indberetning
Jagttegnet blev indført i 1922. Det første år blev der løst 64.420 jagttegn, og antallet lå på det niveau til begyndelsen af 1930'erne, hvorefter det steg gradvist (Lex). Siden jagtsæsonen 1941/42 har alle jægere skullet indberette deres årlige udbytte. Derfor findes der en officiel opgørelse over nedlagt vildt helt tilbage til 1941 (DCE). Data kan ses art for art på fauna.au.dk.
Udviklingen i tal: jagttegn og udbytte
| Sæson / år | Jagttegnsløsere | Samlet udbytte (stk.) | Kilde |
|---|---|---|---|
| 1922 | 64.420 | – | Lex |
| 2019/20 | – | 1.884.341 | Lex (DCE-tal) |
| 2020/21 | 175.427 (heraf 11.983 kvinder) | – | Lex |
| 2023/24 (endelig) | 172.433 | 1.641.993 | DCE |
| 2024/25 (foreløbig) | 167.204 | 1.674.734 | DCE |
DCE skriver, at udbyttet de seneste 25 år er faldet fra omkring 2,5 millioner stykker vildt til under 1,7 millioner. Se de nyeste tal på siden Jagten i dag.
Jagtformer med lange rødder
Flere af de jagtformer, der bruges i dag, har en lang historie. Lex beskriver klapjagt som en gammel jagtform, hvor bønderne tidligere blev udkommanderet som klappere for at drive især hjortevildt og ulve sammen fra store områder. I nyere tid bruges klapjagt især på fasaner. Parforcejagt, hvor vildtet forfølges med hundeflok, nævnes i forbindelse med Christian 5. og Jægersborg Dyrehave. Læs om de moderne jagtformer på siden Typer af jagt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår blev jagttegnet indført i Danmark?
I 1922. Det første år blev der løst 64.420 jagttegn (Lex).
Hvad betød Jagtloven af 1851?
Den ophævede konge og adels jagtprivilegier og knyttede igen jagtretten til ejendomsretten (Lex). I dag står det i jagtlovens § 14, at jagtretten på en ejendom tilkommer ejeren.
Hvor længe har man talt nedlagt vildt i Danmark?
Siden jagtsæsonen 1941/42. Indberetningen har været lovpligtig siden da, og tallene udgives af DCE, Aarhus Universitet.
Hvad er vildtets og jagtens historie i Danmark kort fortalt?
Fra jægerstenalderens næringsvej, via konge og adels privilegium (ca. år 1000 til 1851), til i dag, hvor jagten er knyttet til ejendomsretten, kræver jagttegn og er reguleret af jagtloven og jagttiderne (Lex, LBK 639/2023).
Hvornår blev Danmarks Jægerforbund stiftet?
I 1992 som en sammenslutning af Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening (Lex).
Kilder
- Lex (Den Store Danske): jagt
- Lex: Danmarks Jægerforbund
- DCE, Aarhus Universitet: Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2023/24 og 2024/25 (fagligt notat nr. 41, juli 2025)
- fauna.au.dk: Udbyttet online siden 1941
- Lov nr. 269 af 06/05/1993 om jagt og vildtforvaltning
- Lov om jagt og vildtforvaltning, LBK nr. 639 af 26/05/2023
- BEK nr. 1479 af 05/12/2023 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
- SGAV: Buejagt